Caroline Wozniacki blev tirsdag sendt ud af Australian Open af Kim Clijsters, men danskerens karriere har budt på en del højdepunkter. Her er de vigtigste:
Nøgledatoer på verdensranglisten
24. januar 2012: Mister førstepladsen på verdensranglisten, da hun taber kvartfinalen i Australian Open (i februar 2011 mistede hun også førstepladsen, men blot for én uge).
11. oktober 2010: Bliver nummer 1 i verden for første gang.
18. maj 2009: Kravler for første gang ind i verdens top-10. Erobrer 10.-pladsen.
25. august 2008: Springer ind i verdens top-20, da hun hopper fra 22.- til 18.-pladsen.
9. juli 2007: Tager skridtet ind i top-100 i verden.
Caroline Wozniackis karriere år for år
2011:
For andet år i træk slutter hun året som etter på verdensranglisten. Året byder på seks WTA-sejre: Dubai, Indian Wells, Charleston, Bruxelles, Farum og New Haven.
2010:
En pigedrøm bliver til virkelighed. Wozniacki overtager førstepladsen på kvindernes verdensrangliste i single og holder den året ud.
Året byder også på seks turneringssejre: Ponte Vedra Beach, Farum, Montreal, New Haven, Tokyo og Beijing.
2009:
Wozniacki opnår det hidtil bedste grand slam-resultat i karrieren ved at nå US Open-finalen, hvor hun taber til belgiske Kim Clijsters.
Sæsonen byder også på turneringssejre i Ponte Vedra Beach, Eastbourne og New Haven. Wozniacki slutter året som nummer fire i verden.
2008:
Første WTA-titel i Stockholm bliver fulgt op af sejre i New Haven og Tokyo. 2008 er også året, hvor Wozniacki officielt spiller sig ind i top-20 på verdensranglisten. Hun slutter året som nummer 12.
2007:
Den 9. juli træder Wozniacki ind i top-100 på seniorernes verdensrangliste med en plads som nummer 88. Hun slutter året som nummer 64.
2006:
Vinder Wimbledon-titlen for juniorer, Orange Bowl (det uofficielle verdensmesterskab for juniorer). Bliver toer i Australian Open for juniorer. Slutter juniorkarrieren som nummer to i verden samme år og holder nytår som verdens nummer 237 hos seniorkvinderne.
2005:
WTA-debut 19. juli: Taber 3-6, 0-6 til Patty Schnyder ved Cincinnati Open.
Kilder: Dansk Tennis Forbund, wtatennis.com m.fl.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned