Herning besejrer Sønderjyske i finsk legendes comeback
Petri Skriko fik et godt gensyn med Herning Blue Fox, der sejrede over Sønderjyske. Foto: /ritzau/Bonnerup Claus
/ritzau/Bonnerup Claus
Petri Skriko vendte tilbage som træner for Herning Blue Fox, der vandt ude over Sønderjyske i sæsonpremieren.
Sønderjyske og Herning Blue Fox er to af topkandidaterne til at vinde DM-guld i denne sæson i Metal Ligaen i ishockey.
Fredag aften tørnede de to hold sammen på førstnævntes hjemmebane i første runde af denne sæson.
Herning kom klart bedst ud af den dyst, eftersom gæsterne sejrede med 3-0.
Det skete efter periodecifrene 1-0, 2-0 og 0-0 i Hernings favør.
Riku Pitkanen bragte Herning foran i første periode, og i anden periode scorede Daniel Nielsen og Antti Kerala.
Dermed fik finske Petri Skriko et godt comeback som cheftræner for Herning, som han tidligere har ført til DM-guld både som spiller og træner.
Den tidligere NHL-spiller spillede for Herning fra 1993 til 1999 med fire DM-titler til følge, og han var derefter træner for klubben i to sæsoner, hvilket resulterede i et mesterskab.
De seneste to sæsoners danske mestre, Esbjerg, fik også en god start på sæsonen.
Vestjyderne sejrede 4-3 ude over Frederikshavn White Hawks.
Odense Bulldogs vandt 5-1 hjemme over Aalborg Pirates, der i sidste sæson vandt grundspillet i Metal Ligaen, men som senere overraskende tabte til Gentofte i DM-kvartfinalen.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde