Herning Blue Fox forlænger med sin kaptajn
Herning Blue Fox har forlænget kontrakten med kaptajn Daniel Nielsen. (arkiv) Foto: /ritzau/Holte Christer
/ritzau/Holte Christer
Veteranen Daniel Nielsen håber, at Herning Blue Fox igen kommer til at kæmpe om DM-guldet i ishockey.
Daniel Nielsen kommer også til at spille for Herning Blue Fox i næste sæson.
Ishockeyklubben meddeler i en pressemeddelelse, at kaptajnen har forlænget kontrakten med et år.
36-årige Daniel Nielsen, der har brækket en finger og ikke er med ved årets VM, har spillet 665 førsteholdskampe for Herning Blue Fox siden 1998, kun afbrudt af ophold i Sverige og Tyskland.
Backen har vundet fem DM-titler med Herning, og han håber på flere.
- Jeg håber da, vi skal være med til at kæmpe om mesterskabet igen. Det er for mange år siden, vi sidst har været der, men der er mange ting, der skal gå op i en højere enhed, for at det lykkes, siger Daniel Nielsen.
Herning Blue Fox har også forlænget kontrakten for den kommende sæson med backen Patrick Madsen, der har spillet over 300 kampe for klubben.
Den 24-årige spiller skal i gang med sin niende sæson for Herning.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde