Herning dominerer årets hold trods finalenederlag
Fredag aften vandt Sønderjyske det danske mesterskab i ishockey for andet år i træk. Hjemme i Vojens vandt holdet 4-2 over Herning.
Efterfølgende blev årets hold, det såkaldte All Star-hold, annonceret, og her var der trøst at hente for flere af de slagne Herning-spillere.
Således var Herning repræsenteret med fire ud af de seks spillere på holdet.
Det var tale om målmanden Lubos Pisar, backen Mitch Ganzak samt de to forwards Tomas Petruska og Lasse Lassen.
De to sidste pladser på holdet gik til Frederikshavn-backen Alexander Ytterell samt forwarden Cory Quirk fra Sønderjyske.
Det er de ni trænere fra den bedste danske ishockeyliga samt ni danske medier, der er har haft stemmeret til at stille holdet.
De har alle stemt på to målmænd, tre backs og fem forwards i prioriteret rækkefølge.
Fredagens finale markerede afslutningen på sæsonen. Det var den syvende og afgørende finale i serien, da Sønderjyske og Herning havde vundet tre kampe hver i finaleserien.
I den afgørende finale var Sønderjyske klart bedst og førte 4-0 efter anden periode, inden Herning bragte en smule spænding tilbage i kampens slutning.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde