Herning henter dansk landsholdspiller hjem fra Østrig
Mathias Bau Hansen har flere gange repræsenteret Danmark ved VM. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Mathias Bau Hansen vender tilbage til Danmark, hvor han har skrevet kontrakt med midtjyderne
Herning Blue Fox udnytter coronapausen til at forstærke offensiven.
Den danske ishockeyklub har således hentet Mathias Bau Hansen til det midtjyske fra den kommende sæson.
Det skriver klubben i en pressemeddelelse.
Bau Hansen, der i flere omgange har tørnet ud for Danmark ved blandt andet VM, kommer fra østrigske Dornbirner EC.
I Herning skal han få karrieren tilbage på sporet efter adskillige problemer med skader, lyder det.
- Mathias Bau Hansen er en helt unik spiller at have på holdkortet, siger sports- og talentchef Martin Struzinski i pressemeddelelsen.
- Alene det at bringe en spiller på to meter og mere end 100 kilo ind i spillet vil give de fleste modstandere grå hår på hovedet.
Bau Hansen har en fortid i både Rødovre Mighty Bulls og Frederikshavn White Hawks.
Han har også været forbi USA og spillet for AHL-holdet Hershey Bears, hvilket førte til en kontrakt med NHL-holdet Washington Capitals, som han dog aldrig kom til at spille for grundet en skade.
Den danske liga, Metal Ligaen, blev på grund af coronavirus aflyst i starten af marts, uden at der blev kåret en mester.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde