Herning hylder de danske VM-helte

Efter de danske håndboldspillere søndag vandt VM-guld, forsøgte de sig også som sangstjerner foran massevis af fremmødte fans i Herning centrum. Her ført an af Hans Lindberg. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Danmark vandt søndag VM-guldmedalje og blev efterfølgende hyldet af mange fremmødte i Herning.

Offentliggjort Sidst opdateret

Danmarkshistoriens første VM-guldmedalje i håndbold på herresiden kom søndag i hus, da det danske landshold knuste Norge med en finalesejr på 31-22.

Efterfølgende blev holdet hyldet foran over 15.000 tilskuere i Jyske Bank Boxen, og senere kørte det i bus til centrum af Herning, hvor massevis af fans havde trodset kulden for at ønske håndboldherrerne tillykke med triumfen.

Også mandag venter der en fejring af landsholdet, når det skal hyldes på Rådhuspladsen i København.