Herning-Ikast fortsætter stimen af storsejre
Emma Friis scorede flittigt, da Herning-Ikast slog København. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Claus Bech/Ritzau Scanpix
Herning-Ikast tog den fjerde suveræne sejr i træk, da holdet besøgte København Håndbold i kvindernes liga.
Herning-Ikast fortsætter sin forrygende sæsonstart i kvindernes håndboldliga. Efter storsejre i de første tre kampe fulgte midtjyderne onsdag aften op med en sejr i topopgøret ude mod København Håndbold.
København kom også til kampen med tre indledende sejre, men tabte i egen hule med 15-26 i Bambusa Kvindeligaen.
Dermed har Herning-Ikast vundet alle kampe i denne sæson med mere end ti mål.
København kom foran 1-0 efter et halvt minut, men det skulle også blive hjemmeholdets eneste føring i hele kampen. Efter mindre end fire minutter havde Herning-Ikast sat sig på kampen med en føring på 4-1.
Hjemmeholdet forsøgte at hænge på og kom også lidt nærmere, men i halvlegens sidste del trak midtjyderne fra og kunne gå til pausen foran med 14-8.
Med henholdsvis fem og seks mål havde Emma Friis og Stine Skogrand på det tidspunkt været de mest toneangivende hos udeholdet.
I anden halvleg kom Herning-Ikast også foran med 16-8, inden København med tre mål i træk fik skabt en smule spænding.
Udeholdet reagerede dog bare ved at score de næste tre mål til stillingen 19-11, og med et kvarter tilbage lignede det afgørelsen.
København fik da heller ikke færten af point i opgøret, og midtjyderne kunne rejse hjem med en sejr på 11 overskydende mål.
Emma Friis blev topscorer med otte mål, mens Stine Skogrand blev noteret for syv mål.
Herning-Ikast har otte point i toppen, og samme pointantal kom Viborg HK op på med hjemmesejren på 30-19 over Horsens.
Senere onsdag aften kom også Team Esbjerg på maksimale otte point. Det skete med en overbevisende hjemmesejr på 38-26 over Nykøbing Falster efter 18-14 ved pausen.
Marit Røsberg Jacobsen og Mette Tranborg førte an i målfesten med henholdsvis otte og syv mål for vestjyderne.
Med nederlaget har Nykøbing blot to point for fire kampe.
I bundopgøret onsdag aften vandt Randers HK over Holstebro med 21-19 efter 11-9 ved pausen.
Det var Randers' første point i sæsonen, mens Holstebro stadig er helt uden efter fire runder.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde