Herning-Ikast indleder sæsonen med storsejr
Helene Fauske (tv.) scorede seks gange for Herning-Ikast. (arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Herning-Ikast og Aarhus United uddelte tæsk til henholdsvis Silkeborg-Voel og Skanderborg i Kvindeligaen.
Herning-Ikast, der regnes som DM-medaljebejler, fik tirsdag en glimrende start på sæsonen i Bambusa Kvindeligaen i håndbold.
På udebane blev det til en knusende sejr på 36-20 over Silkeborg-Voel.
Allerede efter ti minutter førte midtjyderne med fem mål ved stillingen 8-3, og det kunne hjemmeholdet aldrig svare tilbage på.
Ved pausen lød stillingen 19-11, og det blev kun værre for Silkeborg efter pausen. Således brugte Herning-Ikast de første fem minutter af anden halvleg på at øge til 25-11.
Derfra lykkedes det nogenlunde for Silkeborg at sætte en prop i, men holdet kunne ikke afværge et nederlag på hele 16 mål.
Stine Skogrand og Helene Fauske førte an i afklapsningen, da de scorede hver seks mål for det midtjyske mandskab.
Tidligere tirsdag aften fik Aarhus United også et stærkt udlæg på sæsonen, da hjemmekampen mod Skanderborg blev vundet med 31-18 efter 16-9 ved pausen.
Den norske venstrefløj June Bøttger var den mest fremtrædende målscorer hos aarhusianerne, da hun omsatte alle sine ni forsøg til scoring.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde