Herning-Ikast nedlægger Team Esbjerg med sent comeback
Herning-Ikast var i problemer mod Esbjerg, men tog sejren efter en imponerende slutfase. Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix
Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix
Team Esbjerg var på vej mod sejr, men kollapsede mod Herning-Ikast, der er ubesejret i slutspillet.
Det begynder for alvor at dufte af en semifinaleplads for håndboldkvinderne i Herning-Ikast.
Onsdag blev det til en imponerende sejr på 30-27 over de forsvarende mestre fra Team Esbjerg, den største konkurrent i slutspilsgruppe 1.
Dermed er Herning-Ikast nu det eneste ubesejrede hold i slutspillet i Bambusa Kvindeligaen. Sejren gør, at midtjyderne lægger sig i toppen af gruppen med et enkelt point ned til Esbjerg.
København Håndbold er på tredjepladsen fem point efter Herning-Ikast efter en sejr over Silkeborg-Voel tidligere onsdag på 29-26. Alle hold mangler at spille tre kampe. De to bedste hold går videre til semifinalerne.
Herning-Ikast så tidligt ud til at have fundet den rette opskrift mod Jesper Jensens tropper.
Efter et kvarter stod der 8-4 til midtjyderne, men derfra kom gæsterne i gang. Det stod lige ved pausen.
I anden halvleg tog Esbjerg langsomt teten, og der blev for alvor slået hul, da Marit Røsberg Jacobsen gjorde det til 21-18.
Esbjerg kom også foran med fire mål ved 24-20, men så gik det vestjyske hold helt i stå.
Med seks mål i træk var det pludselig Herning-Ikast, der var ovenpå med fem minutter igen. Næsten intet fungerede nu for Esbjerg, der med to minutter igen kom bagud med tre efter et mål af Helene Fauske.
Esbjerg fik to gange reduceret i slutfasen, men hver gang svarede Herning-Ikast igen, så føringen reelt aldrig var truet.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker