Herning-Ikast vinder og er semifinaleklar i Europa
Herning-Ikast vandt de to opgør med samlet 59-54. (Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Herning-Ikast besejrede Lada Togliatti med 28-25 og er dermed blandt de fire sidste hold i European Cup.
Håndboldkvinderne fra Herning-Ikast er klar til semifinalen i European Cup.
Lørdag vandt holdet hjemme med 28-25 over Lada Togliatti fra Rusland, og da den første kamp i Rusland endte 31-29 til danskerne, er de sikkert videre med samlet 59-54.
Danskerne havde et godt udgangspunkt, men Lada Togliatti havde ikke tænkt sig at opgive uden kamp.
Herning-Ikast haltede efter det meste af første halvleg, men mod slutningen fik holdet bedre fat og kunne gå til pause med 13-13 på måltavlen.
I anden halvleg fik danskerne hurtigt bragt sig i front med et par mål, og den føring kunne russerne ikke hente igen.
Nordmanden Helene Fauske blev topscorer for Herning-Ikast med 9 mål på 14 forsøg.
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker