Herning lægger is til kvinde-VM i ishockey næste år
Herning Isstadion huser til daglig Herning Blue Fox' hjemmekampe. (Arkivfoto) Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Kampene i den ene gruppe ved kvinde-VM i ishockey i Danmark vil blive spillet på Herning Isstadion.
Herning Isstadion kommer til at være hovedarena, når der næste år spilles VM i ishockey for kvinder i Danmark.
Det skriver Herning Kommune i en pressemeddelelse.
Kampene i det ene gruppe ved VM, gruppe A, samt kvart-, semifinaler og finalen vil således blive spillet i det midtjyske.
Det er endnu ikke blevet meldt ud, hvor kampene i gruppe B - som Danmark er en del af - skal spilles.
Herning Isstadion er til daglig hjemmebane for Herning Blue Fox, der spiller i den bedste danske herrerække, Metal Ligaen.
Tidligere onsdag blev det officielt, at Danmark næste år skal være vært for ishockey-VM.
Allerede 22. september kunne man dog læse på Det Internationale Ishockeyforbunds (IIHF) hjemmeside, at Danmark var blevet tildelt værtskabet.
Nyheden bredte sig i de danske medier, men den blev efterfølgende trukket tilbage fra IIHF. Onsdag bekræftede Dansk Ishockey Union (DIU) så altså, at værtskabet var blevet tildelt Danmark.
VM afvikles fra 26. august til 4. september.
I 2018 blev herrernes VM spillet i Danmark med kampe i Boxen i Herning og Royal Arena i København.
- Det er en fantastisk glædelig nyhed, at Herning Kommune nu igen skal være vært for en stor sportsevent, siger Dorte West (V), borgmester i Herning Kommune, i pressemeddelelsen.
- Kvindeishockey er måske ikke så kendt hos alle. Men Herning er en hockeyby, og jeg er sikker på, at kvindernes A-VM bliver en fremragende begivenhed. Og sikke en sensommer, vi får - først VM i ridesport og så kort efter A-VM i ishockey. Det bliver stort.
I 2025 deler Danmark og Sverige værtskabet for herre-VM, hvor der også skal spilles kampe i Herning.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned