Herning tager fire på stribe og er klar til semifinale
Kvartfinalesejren mellem Herlev Eagles og Herning Blue Fox startede med en Herlev-overraskelse, men sluttede med fire sejre til Herning. Foto: Scanpix/Philip Davali/arkiv
Scanpix/Philip Davali/arkiv
For fjerde kamp i streg vandt Herning Blue Fox over Herlev Eagles og blev dermed klar til DM-semifinale.
Ishockeyholdet Herning Blue Fox kom skidt fra start i kvartfinaleserien mod Herlev Eagles, da grundspillets førerhold tabte den første kamp.
Men siden har Herning fundet formen, og søndag vandt holdet for fjerde gang på stribe i sejren på 7-3 over Herlev.
Holdene spiller bedst af syv kampe, og dermed blev Herning klar til semifinalen med søndagens sejr.
Holdene fulgtes ad i første periode, der endte 1-1, men i anden periode begyndte Herning at trække fra.
Patrick Madsen bragte Herning på 2-1, mens Toni Kallela øgede føringen yderligere seks minutter inde i anden periode.
Herlev kom tilbage og fik udlignet, men Herning vandt alligevel perioden, da Kallela scorede til 4-3 godt et minut før pausen.
I tredje periode sørgede tre scoringer fra Herning for, at der ikke blev tvivl om kampens udfald mod slutningen.
Også Esbjerg Energy blev klar til semifinalen med en sejr søndag. Hjemme mod Sønderjyske vandt Esbjerg 4-0 og tog dermed samlet serien 4-1.
I søndagens sene kvartfinaleopgør tog Rødovre Mighty Bulls imod Rungsted Seier Capital i det rent sjællandske opgør.
Her stod der på forhånd 2-2 i klubbernes samlede regnskab.
Det gjorde gæsterne dog noget ved med en 4-2-sejr.
Efter en målløs første periode slog Rungsted til i anden periode med tre scoringer i træk.
3-0-føringen blev reduceret efter under to minutters spil i tredjeperiode, da Rødovres Steffen Klarskov Nielsen scorede til 1-3.
Morten Green lukkede så reelt opgøret, da han efter 12 minutter bragte gæsterne foran 4-1, selv om hjemmeholdet fik lov at reducere yderligere ved Nicklas Carlsen.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde