Hernings ishockeyherrer siger farvel til cheftræner
Petri Skriko er færdig som cheftræner i Herning Blue Fox. (Arkivfoto) Foto: Lars Møller Jensen/Ritzau Scanpix
Lars Møller Jensen/Ritzau Scanpix
Herning Blue Fox skal finde en ny træner, efter at ishockeyklubben stopper samarbejdet med Petri Skriko.
Ishockeyklubben Herning Blue Fox siger farvel til cheftræner Petri Skriko efter en svingende sæson.
- Efter en sæson, der bød på en sportslig rutsjebanetur for Herning Blue Fox og cheftræner Skriko, er både ledelse og Petri Skriko blevet enige om at lade vejene skilles, skriver klubben.
Herning blev slået ud i kvartfinalen af Aalborg Pirates, og det var en stor skuffelse for den midtjyske klub.
- Den netop overståede sæson i Metal Ligaen er en sæson, man hurtigst muligt gerne vil smide i glemmebogen.
- De sportslige forventninger levede alt andet end op til de forhåbninger, man havde gjort sig i det midtjyske, lyder det fra klubben.
Hernings nyansatte talent- og sportschef, Martin Struzinski, skal nu til at finde en ny cheftræner.
Den nye træner skal være med til at realisere de sportslige ambitioner og den langsigtede plan for udviklingen af klubben, forklarer Herning Blue Fox.
- Ambitionerne er fortsat høje hos Herning Blue Fox, der også til den og ikke mindst de mange kommende sæsoner forventer at være en del af den absolutte top i dansk ishockey, fastslår klubben.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker