Heroic opsnapper tidligere Astralis-stjerne
Peter "dupreeh" Rasmussen var i maj med til at vinde majorturneringen i Paris med Vitality, inden han en måned senere blev smidt på porten. (Arkivfoto). Foto: Christophe Archambault/Ritzau Scanpix
Peter "dupreeh" Rasmussen har lavet en aftale med Heroic for resten af 2023 efter sit brud med Vitality.
Det danske Counter-Strike-hold Heroic har mandag tilknyttet den tidligere Astralis-stjerne Peter "dupreeh" Rasmussen som ny mand på sit hold.
Det oplyser Heroic på det sociale medie X.
30-årige Peter "dupreeh" Rasmussen var en del af danske Astralis i holdets storhedstid, hvor det blev til fire majortitler, de største turneringer i Counter-Strike, mellem 2017 og 2019.
I 2021 forlod han Astralis sammen med holdkammerat Emil "Magisk" Reif og træner Danny "zonic" Sørensen, og alle tre skiftede til det franske storhold Vitality.
Efter et par år med svingende resultater toppede holdet endelig i maj i år, da man på hjemmebane i Paris vandt BLAST.tv-majoren. Rasmussen blev dermed den første spiller med fem majortitler i Counter-Strike.
En måned senere meddelte Vitality, at danskeren var blevet udskiftet.
Heroic meddelte i starten af oktober, at holdkaptajnen Casper "Cadian" Møller er færdig som aktiv spiller på holdet. Med ham ved roret overtog Heroic pladsen som Danmarks bedst placerede Counter-Strike-hold fra Astralis.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker