Herpes nedlukker hestesport og rammer World Cup-finale
Dressursporten er ramt af nedlukning i forbindelse med et udbrud af herpes blandt heste. (Arkivfoto) Foto: Friso Gentsch/Ritzau Scanpix
Friso Gentsch/Ritzau Scanpix
Et udbrud af hesteherpes i Europa har ført til en aflysning af alle stævner frem til 11. april.
Det Internationale Rideforbund (FEI) besluttede fredag at forlænge nedlukningen af sporten frem til og med 11. april.
Et større udbrud af hesteherpes har fået tag i Europas stalde, og det har fået forbundet til at tage den drastiske beslutning.
- FEI har forlænget nedlukningen af internationale stævner på det europæiske fastland i yderligere to uger - frem til og med 11. april 2021, i et forsøg på at inddæmme spredningen af hesteherpes, skriver forbundet ifølge Reuters.
Sygdommen kan ikke ramme mennesker, men det kan give heste både problemer med åndedræt og feber. I værste tilfælde rammer det også hjernen og kan koste hesten livet.
Den forlængede nedlukning betyder samtidig, at World Cup-finalestævnet i Göteborg er blevet aflyst.
Det skulle efter planen løbe af stablen fra 31. mart til 4. april, men den forlængede nedlukning har altså ført til aflysning.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker