Han var naturligvis glad for at være kommet i semifinalen, men det var ikke lutter positive ord, der kom ud af munden på Lars Paaske efter hans og makkeren Jonas Rasmussens kvartfinalekamp fredag aften ved All England i Birmingham.
Den danske badmintonduo kom ganske vist videre med 21-18, 22-20 mod malaysierne Gan og Tan, men cifrene blev langt tættere, end Paaske brød sig om.
- Jeg synes slet ikke, at de bør være gode nok til næsten at komme i tre sæt med os eller slå os. Men det var de jo, når de kunne spille lige op i næsten to sæt med os. Så er de gode nok til at slå os, og det er for irriterende.
- Da vi stod med ryggen mod muren ved 15-19 i andet sæt, sagde vi til os selv, at nu skulle det være, og så fik vi en klart bedre gejst end tidligere i sættet, siger Lars Paaske.
Danskerne, som ellers plejer at befinde sig strålende i National Indoor Arena, hvor de blev verdensmestre i 2003, fik hevet sig selv op og sikrede sejren til stående ovationer fra den danske koloni på tilskuerpladserne.
Det kunne Lars Paaske godt glæde sig over.
- Det er en fornøjelse, at vi kan komme igen og løfte niveauet, når vi nærmest havde tabt sættet. Det var virkelig en fornøjelse, at det kan gå den vej, at vi stadig sad på dem, og vores taktik virkede til sidst, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde