Herredouble slutter sæsonfinale af med sejr trods exit
Kim Astrup (til venstre) og Anders Skaarup Rasmussen (til højre) sluttede 2023-sæsonen af med en sejr i sidste gruppekamp ved sæsonfinalen. (Arkivfoto). Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Kim Astrup og Anders Skaarup vandt den sidste gruppekamp ved sæsonfinalen, men er færdig i turneringen.
Kim Astrup og Anders Skaarup sluttede godt af ved sæsonfinalen, BWF World Tour Finals, i Kina, hvor de otte bedste herredoubler deltager.
I den sidste gruppekamp besejrede det danske makkerpar Muhammad Shohibul Fikri og Bagas Maulana fra Indonesien i to sæt, 21-17, 21-6.
Sejren er dog ikke nok til, at danskerne avancerer til semifinalen.
Astrup og Skaarup slutter med to sejre og et nederlag på en tredjeplads i gruppen, hvor de to bedste går i semifinalen.
Torsdag led den danske double et nederlag i to sæt, hvilket viste sig at koste dyrt.
Dermed slutter Astrup og Skaarups flotte sæson, der har budt på EM-guld, VM-sølv samt fire turneringssejre.
Resultatet fra den anden gruppekamp tidligere fredag betød, at danskerne allerede inden kampen var færdige i turneringen, men det var ikke til at se i kampen.
Astrup og Skaarup tog tidligt teten i første sæt, hvor det hele vejen igennem virkede til, at de havde styr på det indonesiske par.
Sikkert spillede danskerne sættet hjem 21-17.
De gode takter fortsatte ind i andet sæt, hvor niveauforskellen mellem de to par for alvor blev tydeligt.
Danskerne var både skarpere, klogere og spillede i et højere tempo end det indonesiske par, der virkelig havde en skidt dag på badmintonbanen.
I suveræn stil vandt Astrup og Skaarup sættet 21-6, der blev det sidste for den danske double i 2023.
/ritzau/
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker