Humøret var højt, efter at den danske herredouble Lars Paaske og Jonas Rasmussen torsdag kvalificerede sig til kvartfinalen ved badmintonturneringen All England.
Danskerne besejrede sydkoreanerne Ko Sung Hyon og Yoo Yeon Seong 21-18, 21-19 efter en meget tæt kamp.
- Vi snakkede om inden kampen, at vi måtte indstille os på, at det ikke ville blive en sejr med 13 og 11 point igen. Det kunne blive virkelig hårdt til vores eller deres forskel, og det ville blive tæt, for det er et virkelig godt par.
- Malaysierne er bedre, men de knækkede. Det vidste vi, at dette par ikke ville gøre, siger Lars Paaske med henvisning til onsdagens storsejr på 21-13, 21-11 over de topseedede Koo og Tan fra Malaysia.
Lars Paaske og Jonas Rasmussen skal enten møde et par fra Kina eller Malaysia i fredagens kvartfinale.
Duoen ønsker ikke på nuværende tidspunkt at se alt for langt frem i turneringen.
- Det er for tidligt at snakke om, at vi skal vinde turneringen. Hvis vi har en offday på et tidspunkt, så kan det hurtigt være ovre, siger Jonas Rasmussen.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde