Herrehåndbolden får ingen pokalvinder i år
To gange er finalestævnet i herrehåndbold blevet udskudt, men nu har man valgt at aflyse arrangementet.
Fire kampe. Det var, hvad der manglede i årets pokalturnering i herrehåndbold, men nu er den aflyst.
Det oplyser Divisionsforeningen i en pressemeddelelse.
Det sker på baggrund af usikkerhed og restriktioner i forbindelse med covid-19.
Dermed bliver der ikke fundet en pokalvinder i sæsonen 2019/2020.
Aflysningen ærgrer direktøren i Divisionsforeningen Håndbold, Thomas Christensen.
- Vi er utroligt ærgerlige over, at det ikke er muligt at afholde dette års Santander Final 4, siger han.
- Det er i særdeleshed synd for de fire deltagende klubber og deres mange fans, men omstændighederne omkring covid-19 og de for nuværende udstukne retningslinjer af regeringen gør det ikke muligt at holde den store håndboldfest, et Santander Final 4 altid er, fortætter han.
- Vi beklager meget, at det er endt sådan i denne omgang, men vi håber - og vil arbejde hårdt for - at kunne vende tilbage stærkere end nogensinde til næste år, siger Thomas Christensen.
Arrangementet skulle oprindelig været afholdt i marts. Det blev på grund af coronanedlukningen rykket til maj og siden hen september.
De tilbageværende hold var TTH Holstebro, Skanderborg Håndbold, GOG og Bjerringbro-Silkeborg.
Sæsonen 2020/21, som allerede er i gang, er planlagt til at finde en vinder i marts 2021.
På kvindesiden nåede turneringen at finde en vinder tilbage i december 2019, før coronavirusset kom til landet. Her vandt Herning-Ikast.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned