Hesselbjerg tæt på VM-finale efter personlig rekord
Ole Hesselbjerg sluttede som nummer 18 samlet i 3000 meter forhindringsløb. Foto: /ritzau/Dresling Jens
/ritzau/Dresling Jens
Ole Hesselbjerg sluttede som nummer 18 i 3000 meter forhindringsløb ved VM i atletik i London.
Danske Ole Hesselbjerg leverede en flot præstation ved VM i atletik i London søndag formiddag, men det rakte dog ikke til en plads i finalen i 3000 meter forhindringsløb.
Han satte personlig rekord med tiden 8 minutter og 27,86 sekunder, hvilket rakte til en ottendeplads i heatet og siden en samlet placering som nummer 18 ud af de 45 deltagere.
De 15 bedste avancerede til finalen, og Hesselbjerg var nøjagtigt to sekunder fra Jacob Araptany fra Uganda, der sluttede som nummer 15.
- Jeg er helt klart tilfreds, men det er selvfølgelig lidt bittert, da jeg gerne ville have været i finalen, siger Ole Hesselbjerg til Dansk Atletik Forbunds Facebook-side.
VM-debutanten havde på forhånd ytret ønske om at slå personlig rekord og give alt, hvad han havde.
- Begge dele lykkedes. Man kunne altid have taget nogle andre beslutninger undervejs, men jeg gav alt, hvad jeg havde. Der var ikke mere, siger Ole Hesselbjerg.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde