Hiddink får hjælp af tidligere Brøndby-boss
Den tidligere Brøndbytræner René Meulensteen skal fremover være højre hånd for sin hollandske landsmand Guus Hiddink.
Meulensteen forlod tidligere på ugen endegyldigt sit assistentjob i Manchester United, og nu står det altså klart, at hans nærmeste fremtid ligger i den nyrige klub FC Anzhi, der holder til i den russiske republik Dagestan.
Her står Hiddink i spidsen for et ambitiøst mandskab, der i sidste sæson sluttede på tredjepladsen i den russiske liga.
- Jeg er glad for, at tingene er gået i orden med Manchester United, siger René Meulensteen til Algemeen Dagblad.
United har netop skiftet manager, hvor David Moyes har afløst Alex Ferguson, og det har haft stort betydning for hollænderen, der har været vant til at stå for en stor del af træningen i den engelske storklub.
- Moyes er en anden type manager, der selv er meget på træningsbanen, forklarer Meulensteen.
Hollænderen var i 2006 cheftræner i superligaklubben Brøndby, men stoppede efter blot et halvt år på posten.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde