Hiddink ville arrangere en træningskamp mod Hobro, som er på træningslejr i Tyrkiet, hvor Anzhi også træner i øjeblikket.
Så Hobro-træner Jakob Michelsen fik fredag eftermiddag en opringning af de mere sjældne. I røret var den tidligere hollandske landstræner, der ville høre, om Hobro havde lyst til at møde Hiddinks hold, Anzhi.
- Et sådant tilbud siger man selvfølgelig ikke nej til. Det bliver en kæmpe oplevelse for os, siger Jakob Michelsen til nordjyske.dk.
Anzhi er nummer syv i den russiske liga og ejes af rigmanden Suleyman Kerimov, der har pumpet milliarder af kroner i klubben.
Blandt andet har Kerimov investeret i stjerneangriberen Samuel Eto'o fra Cameroun for omkring en kvart milliard kroner, og Anzhi råder også over brasilianeren Roberto Carlos og den tidligere Chelsea-spiller Yuri Zhirkov.
- Vi glæder os helt vildt og håber, at de store navne er med. Men ligegyldigt hvad, så får vi vores sag for. Deres nummer 40 tjener sikkert mere end hele vores trup tilsammen, siger Jakob Michelsen til nordjyske.dk.
Hiddink fik tidligere fredag en kontrakt i Anzhi, som løber de næste 18 måneder.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde