Hidsig FCM-målmand: Jeg gik over stregen
Det vakte opsigt, da FC Midtjyllands træner, Glen Riddersholm, valgte at udelukke Jonas Lössl fra mandagens kamp mod AaB, fordi målmanden havde været aggressiv over for træneren og anfører Kristian Bak Nielsen ved søndagens træning.
Jonas Lössl erkender, at hans opførsel ikke var heldig.
- Heldigvis har jeg fået snakket ud med både Glen og Bak efterfølgende, og jeg synes, vi er kommet godt igennem situationen. Og der var brug for, at vi fik renset luften, synes jeg. I hvert fald fra min side, siger Jonas Lössl til bold.dk.
- Men jeg reagerede for kraftigt i situationen, det var der ikke brug for. Jeg gik over stregen, siger målmanden.
- Jeg vil gerne understrege, at det ikke blev fysisk på nogen måde. Det er ikke fremgået helt klart, men sådan var det. Det var udelukkende verbalt, siger Jonas Lössl.
Jakob Haugaard vogtede i stedet målet for FCM, da klubben vandt 3-1 ude over AaB.
Jonas Lössl spillede i stedet tirsdag for FCM's reservehold.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde