Hidsig Patrick Nielsen skubber Markussen ved indvejning
Indvejningen til boksekampen mellem Patrick Nielsen og Rudy Markussen endte i dramatik.
Der har gennem hele optakten til lørdagens danske boksedyst mellem Patrick Nielsen og Rudy Markussen været spændinger i luften.
Ved fredagens indvejning på et hotel i København kom det nok en gang til udtryk, da Patrick Nielsen satte to hænder i brystkassen på Rudy Markussen.
Til ære for fotograferne stod de bokseres ansigter få centimeter fra hinanden. Patrick Nielsen kom hele tiden tættere på Markussen, mens han verbalt svinede ham til.
Markussen rystede på hovedet over de mange skældsord, inden Patrick Nielsen i en hurtig aktion plantede sine to flade hænder på Markussens brystkasse og skubbede ham væk.
Rudy Markussen blev presset nogle skridt bagud, men gik ikke i gulvet. Efterfølgende måtte de to bokseres lejr holde kamphanerne fra at ryge i totterne på hinanden.
Det må bokserne i stedet vente med til lørdag aften, når de skal i ringen i Brøndby Hallen.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde