Hidsig Wenger: Arsenals program er grusomt
Det lykkedes Arsenal at vinde 2-0 hjemme over West Bromwich mandag aften. Der venter to kampe mere i denne uge for London-klubben og manager Arsène Wenger. Foto: /ritzau/AP/Tim Ireland
/ritzau/AP/Tim Ireland
Arsenal-manager Arsène Wenger vil rotere med sine spillere i de kommende kampe på grund af et presset program.
Arsenal-manager Arsène Wenger er sur over kampprogrammet i denne uge, hvor holdet skal spille tre kampe på blot syv dage.
Arsenal vandt 2-0 hjemme over West Bromwich i Premier League mandag aften. Torsdag skal London-klubben en tur til Hviderusland i Europa League, hvor Bate Borisov venter.
Dernæst går turen tilbage til den hjemlige liga, hvor Arsenal søndag eftermiddag tager imod Brighton.
Wenger er frustreret over, at planlæggerne af Premier League-kampene giver efter for kravene fra tv-selskaberne, der har rettighederne til at vise kampene.
- Jeg skal tage en beslutning. I øjeblikket vil jeg sige, at vores program er lidt grusomt.
- Vi spillede mandag aften, vi spiller i Borisov på torsdag, og vi spiller søndag.
- Vi er nødt til at acceptere det, og jeg vil tage et hold af seniorspillere med, men bestemt også en ung bænk, siger Wenger ifølge AFP.
Franskmanden mener ikke, at der bliver taget hensyn til spillernes helbred.
- Der er ingen grund til at snakke med Premier League, fordi det er tv-selskaberne, der bestemmer. Det har en indflydelse, når jeg skal udtage min trup, lyder det fra Wenger.
Arsenal har vundet sine tre kampe på hjemmebane i Premier League, mens ingen af tre udekampe er vundet.
- Det er vigtigt, vi er stærke hjemme. Vi har spillet tre vanskelige udekampe. Så det er vigtigt at bevare vores styrke på hjemmebane. Vi vil komme til at levere resultater på udebane.
- Vi er et andet sted mentalt siden nederlaget til Liverpool. Vi tror på vores arbejde, siger Wenger.
Manageren henviser til et ydmygende 0-4-nederlag ude til Liverpool i slutningen af august.
Siden har Arsenal spillet fem kampe uden nederlag og kun indkasseret et enkelt mål. Fire af kampene var dog på hjemmebane. Den enlige udekamp ud af de fem endte 0-0 mod Chelsea.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker