Higuains historiske målrekord sikrer Napoli andenplads
Napoli slutter på andenpladsen i Serie A efter sejr, hvor Higuain slog 66 år gammel, italiensk målrekord.
Napoli sikrede sig sent lørdag aften andenpladsen i Serie A, da det hjemme blev til 4-0 over Frosinone.
Dermed nåede Napoli op på 82 point efter sæsonens sidste kamp, hvilket rækker til at slutte som nummer to i den bedste italienske række.
Juventus er for længst italiensk mester med 91 point, men Juventus sluttede også af med maner, da det blev 5-0 hjemme over Sampdoria.
I det opgør scorede Paulo Dybala to gange, mens Patrice Evra, Giorgio Chiellini og Leonardo Bonucci scorede hver en enkelt gang.
Napoli og Roma kæmpede i aftenens opgør om andenpladsen, og Roma gjorde ellers, hvad de skulle, da det ude blev 3-1 over Milan, men lige lidt hjalp det, da Napoli selv klarede paragrafferne hjemme.
I dette opgør blev Gonzalo Higuain den helt store oplevelse. Argentineren diskede op med et hattrick, og den tidligere Real Madrid-spiller slog med sine tre scoringer dermed en 66 år gammel scoringsrekord i den bedste italienske række.
Higuain nåede op på 36 sæsonscoringer for Napoli i Serie A, og dermed har han scoret én gang mere i sæsonen, end svenske Gunnar Nordahl formåede for Milan i 1950.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker