Hillerød og Hobro sparker året i gang med uafgjort
Angriberen Lucious Don Deedson sprudlede i Hobros angreb i starten af kampen mod Hillerød med et mål og en assist. Men opgøret endte uafgjort. (Arkivfoto). Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix
I en udsat kamp fra sidste år spillede Hillerød på hjemmebane uafgjort 2-2 mod Hobro i 1. division.
Hobro var foran 2-0, men endte med at spille uafgjort 2-2 ude mod oprykkerne fra Hillerød i den næstbedste danske fodboldrække.
Der var tale om et hængeparti fra sidste år. Kampen var blevet udsat på grund af en lukket Storebæltsbro.
Et lynmål fra Hobros angriber Lucious Don Deedson efter blot 32 sekunder satte tingene i gang lørdag eftermiddag.
Der var stor forvirring i Hillerøds forsvar, og det udnyttede Hobro til at komme foran 1-0.
Efter 19 minutter var Lucious Don Deedson på spil igen. Han satte efter perfekt forarbejde sin holdkammerat Frederik Mortensen op til en nem 2-0-scoring.
Fem minutter før pausen reducerede Hillerøds Matin Al-Atlassi, da han fandt et hul i Hobros forsvar og elegant rundede Hobro-keeper Adrian Kappenberger.
To minutter efter pausen kom Hillerød på omgangshøjde. Det skete, da angriberen Frederik Rasmus Christensen udnyttede et straffespark.
Flere mål blev der ikke scoret i opgøret. Det efterlader Hobro på en tiendeplads med 16 point efter 17 kampe. Det handler dermed udelukkende om at redde sig en ny sæson i rækken for Hobro.
Hillerød har lidt mere luft i bundkampen med fem point mere på en ottendeplads.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde