Lotte Friis vandt sin anden medalje ved VM i svømning i Rom, da hun vandt kvindernes 800-meter fri. Det er Danmarks første VM-guld på langbane nogensinde.
Der blev skrevet dansk svømmehistorie, da Lotte Friis lørdag aften vandt guld på kvindernes 800-meter fri ved VM, der afvikles i Rom. Det var den første danske VM-guldmedalje på langbane nogensinde og Friis' VM-medalje nummer to, efter at hun tirsdag vandt sølv på 1500-meter fri.
Lotte Friis lagde ud i et imponerende højt tempo og førte stort set løbet fra start til slut. Halvvejs i løbet førte hun med over et sekund, men så begyndte italieneren Alessia Filippi at røre på sig, nøjagtigt som i finalen på 1500-meter-distancen forleden. Og selv om Filippi kun var 15 hundreddele efter Friis ved sidste vending, så afviste danskeren hjemmebanefavoritten og tog guld i ny nordisk rekordtid, 8.15,92 minutter.
Lotte Friis deltog også ved OL i Beijing sidste år på samme distance, og her blev det til bronze i en tid, der var knapt seks sekunder langsommere.
/ritzau/
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker