Historiske Maracanã lægger græs til kvinde-VM i 2027
Maracanã i Rio de Janeiro har blandt andet huset to VM-finaler for herrer og var tidligere berømt for sin enorme kapacitet. I dag er den officielle kapacitet lige under 79.000 til fodboldkampe. (Arkivfoto). Foto: Pablo Porciuncula/Ritzau Scanpix
Fifa har offentliggjort de otte værtsbyer til kvindernes VM i fodbold i 2027, der skal spilles i Brasilien.
Når kvindernes VM i fodbold i 2027 skal spilles i Brasilien, vil et af de mest historiske stadioner i fodboldverdenen blive taget i brug.
Maracanã i Rio de Janeiro bliver nemlig et af de otte stadioner, der skal lægge græs til slutrunden.
Det skriver Det Internationale Fodboldforbund (Fifa), der på forbundets hjemmeside har offentliggjort slutrundens otte værtsbyer og stadioner.
Det vil i 2027 være første gang, at kvindernes VM bliver spillet i Sydamerika.
De øvrige værtsbyer er Belo Horizonte, Brasilia, Fortaleza, Porto Alegre, Recife, Salvador og São Paulo. Alle otte stadioner blev også benyttet, da herrernes VM i fodbold blev spillet i landet i 2014.
Dengang blev finalen mellem Tyskland og Brasilien spillet på Maracanã.
Det var anden gang, at stadionet i Rio de Janeiro husede en VM-finale. Tidligere var det berømt for sin enorme kapacitet.
Det anslås, at mere end 200.000 mennesker var på plads, da Brasilien i 1950 tabte VM-finalen til Uruguay. Efter flere ombygninger er stadionets officielle kapacitet i dag lige under 79.000 til fodboldkampe.
/ritzau/
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker