Saudiarabiske Khalil Al-Ghamdi er ikke en populær herre hos den schweiziske landstræner, Ottmar Hitzfeld.
Det var nemlig dommeren, som viste Schweiz' Valon Behrami det røde kort efter blot en halv times spil af mandagens VM-kamp mod Chile. Schweiz tabte kampen 0-1.
- Jeg var sur over det røde kort, selvfølgelig var jeg det, sagde Ottmar Hitzfeld efter kampen.
Behrami fik det røde kort efter at have været i nærkontakt med Chiles Bayer Leverkusen-spiller Arturo Vidal. Dommeren mente tilsyneladende, at Behrami placerede sin albue i Vidals ansigt, men det er langtfra Hitzfelds udlægning af situationen.
- Jeg var kun få meter væk, da Vidal faldt dramatisk til jorden. Det var ikke til et rødt kort, ikke engang til et gult. Det er usympatisk af Vidal at rulle rundt på jorden og bede om det røde kort, lød det fra Hitzfeld.
På trods af det røde kort og nederlaget, står Schweiz med gode muligheder for at gå videre til 1/16-finalerne ved VM. Slår holdet Honduras i den sidste kamp med mere end ét mål, er schweizerne sikre på avancement fra gruppespillet.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde