De ansvarlige for det skandaleramte franske VM-landshold i fodbold har kun én mulighed. Og ifølge den schweiziske landstræner og toptræner Ottmar Hitzfeld er det sende de spillere, som står bag søndagens træningsstrejke, hjem.
- Jeg ville sige farvel, farvel til spillerne, siger Ottmar Hitzfeld til det franske nyhedsbureau AFP.
De franske spillere valgte at boykotte træningen, fordi de er rasende over, at fodboldforbundet lørdag sendte angriberen Nicolas Anelka hjem på grund af et skænderi med landstræner Raymond Domenech i pausen af torsdagens 0-2-nederlag mod Mexico.
Ottmar Hitzfeld har været toptræner i efterhånden mange år og har vundet Champions League med både Borussia Dortmund og Bayern München, men han har aldrig oplevet noget lignende.
- Det er aldrig sket for mig. En træner og spillerne må gå samme vej. Hvis ikke de gør det, er det farvel. Så ville jeg sige til dem, at dette er, hvor vores veje skilles, siger Hitzfeld.
Og han bakkes op af den tidligere svenske landsholdsprofil, Ralf Edström, der i dag er ekspertkommentator på svensk radio.
Han kalder spillerne for forkælede møgunder, der tjener så mange penge, at de tror, at de kan gøre, hvad de har lyst til.
- Man kan ikke reagere sådan. Er man utilfreds, tager man det op efter VM. De spiller for deres land og burde have en form for stolthed, siger Edström til det svenske nyhedsbureau TT.
Han mener, at sagen er en af de største skandaler i VM-historien. Tirsdag spiller Frankrig sin sidste gruppekamp mod Sydafrika, og en sejr er ikke nødvendigvis nok til at gå videre. Frankrig har et point efter to kampe.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde