Hjælpeløse Rødovre falder sammen på egen is
Rødovre lukkede hele ni mål ind på hjemmebane mod Odense og synes fortabt i bunden af ishockeyligaen.
Der mangler stadig mere end 30 spillerunder i Metal Ligaens grundspil, men noget tyder på, at Rødovre Mighty Bulls får mere end svært ved at blande sig i kampen om billetterne til slutspillet.
I denne sæson er det foreløbig blevet til 12 nederlag i 13 kampe, og fredag aften gik holdet helt i opløsning i egen hal.
Rødovre tabte hele 2-9 til Odense Bulldogs, der scorede fire gange i kampens første ti minutter.
Det er ikke første gang i denne sæson, at træner Magnus Sundquist har set sit hold komme helt skævt ud af starthullerne. Noget lignende skete for fire uger siden hjemme mod Esbjerg.
Gæsterne fra Fyn havde til gengæld en festlig aften. Kristian Jensen lavede hattrick som del af en farlig førstekæde med Radim Piroutek og Jesper Thörnberg.
Rødovres to scoringer af Gustaf Berling og Mikkel Jensen faldt begge i første periode.
Den københavnske forstadsklub med seks danske mesterskaber bag sig er hægtet af i bunden med blot fire point efter 13 kampe. Der er otte point op til Frederikshavn på ottendepladsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde