Hjalte Froholdt klemmer sig ind i Clevelands NFL-trup
Hjalte Froholdt er udpeget til Cleveland Browns kamptrup. Foto: Uncredited/Ritzau Scanpix
Den 26-årige dansker er blandt de 53 spillere, som Cleveland Browns har udpeget til kamptruppen.
Danske Hjalte Froholdt slap igennem nåleøjet og er dermed del af Cleveland Browns 53 mand store trup til den forestående NFL-sæson.
Danskeren klarede cuttet, da Browns - ligesom ligaens øvrige klubber - tirsdag skar truppen ned til de tilladte 53 mand.
Det fremgår af listen over de udvalgte, som klubben har offentliggjort på sin hjemmeside.
Den 26-årige fynbo blev i 2019 draftet i fjerde runde af New England Patriots, men fik en del af sin tid i klubben spoleret af skader.
Han blev året efter samlet op af Houston Texans, men var igen uheldig, da han blev ramt af coronavirus.
Sidste år blev han sorteret fra, da Texans udpegede sin kamptrup.
Han blev dog indlemmet i holdets såkaldte practice squad, hvor spillerne deltager i træningen, men som udgangspunkt ikke er aktuelle til kampe.
Det var herfra, Cleveland Browns i oktober sidste år hentede ham til holdets kamptrup.
Den nye NFL-sæson begynder 9. september. Dagen efter tager Cleveland Browns hul på sæsonen, når holdet gæster Carolina Panthers.
/ritzau/
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker