Hjalte Nørregaard siger stop efter misset eventyr
Hjalte Nørregaard havde håbet på at slutte karrieren med en kontrakt i Thailand, men det blev ikke til noget.
Den tidligere FC København-profil Hjalte Nørregaard oplyser til bold.dk, at han indstiller fodboldkarrieren på topplan.
Den 33-årige midtbanespiller havde håbet at sætte punktum med et eventyr i Sydøstasien, men det glippede.
- Jeg var tæt på en oplevelse i Thailand i januar, men af forskellige årsager, blandt andet at den danske agent gik under jorden, blev det desværre ikke til noget.
- Det ville jeg ellers gerne have haft med, siger Nørregaard til bold.dk.
Midtbanespilleren havde gennem mange sæsoner stor succes hos FC København. Derudover optrådte han for Heerenveen i Holland samt AGF, inden han i efteråret spillede for Vendsyssel i 1. division.
Fremtiden ligger angiveligt inden for fodboldens verden.
- Jeg har snust lidt til trænergerningen, og det er meget muligt, det er den vej, jeg går. Jeg har prøvet en masse, som jeg godt kunne tænke mig at give videre. Jeg er ved at undersøge mine muligheder for øjeblikket, siger Nørregaard.
Midtbanespilleren vandt fem danske mesterskaber med FCK og to pokaltitler. Derudover blev det til fire landskampe.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde