Hjemvendt OL-spiller sender Herning i pokalfinale
Mathias Bau Hansen var den store oplevelse, da Herning Blue Fox slog Sønderjyske i semifinalen i ishockeyens pokalturnering. Han er netop hjemvendt fra vinter-OL. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Mathias Bau Hansen blev dobbelt målscorer, da Herning Blue Fox kvalificerede sig til pokalfinalen.
Herning Blue Fox er klar til pokalfinalen ved ishockeyens Final 4-stævne, der spilles denne weekend i Aalborg.
I fredagens første semifinale sejrede midtjyderne 2-1 over de forsvarende pokalmestre fra Sønderjyske.
I finalen venter enten Frederikshavn White Hawks eller Aalborg Pirates, der mødes på isen senere fredag aften.
Først i slutningen af anden periode lykkedes det at få pucken i mål første gang ved Mathias Bau Hansen. Han er netop hjemvendt fra vinter-OL i Beijing og blev assisteret af Hernings anden OL-spiller, Morten Poulsen.
Mathias Bau Hansen fremviste sine kvaliteter igen kort inde i tredje periode med sin anden scoring. Endnu en gang var Morten Poulsen med i opspillet.
De to scoringer blev sat ind bag Patrick Galbraith i Sønderjyske-målet. Han var også en del af den danske OL-trup, der imponerende ved at nå hele vejen til kvartfinalen.
Sønderjyske fik i kampens sidste minut reduceret til slutresultatet ved amerikanske Cameron Brown.
Pokalfinalen lørdag i Metal Cup er nummer 30 i historien.
Herning har vundet turneringen flest gange med syv sejre. Den seneste triumf var i 2015.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker