Martin Ravn er bare 24 år, men ishockeyspilleren fra Frederikshavn må allerede stoppe karrieren af hensyn til sit helbred.
Fighteren, som senest har spillet for AaB Ishockey har haft tre slemme hjernerystelser i løbet af tre sæsoner, og nu er det nok.
- Jeg kunne ikke retfærdiggøre over for hverken min kæreste, min familie eller mig selv, at jeg skulle fortsætte med at spille hockey. Lægernes råd var også at stoppe, så nu er karrieren forbi, siger Martin Ravn til Ishockey.dk
Ravn fik sin første hjernerystelse, mens han spillede for Odense Bulldogs for et par sæsoner siden.
- Men jeg tog det såmænd ikke så alvorligt, og det var helt sikkert en fejl, siger Ravn.
I sidste sæson blev han ramt uheldigt af en puck, så han fik en ny hjernerystelse og en nakkeskade.
I december sidste år fulgte det tredje uheld, da han blev han ramt af en skøjteklinge, der nær havde revet hans halspulsåre over.
Kort efter sit klubskifte fra Frederikshavn til AaB i starten af denne sæson måtte Martin Ravn forlade banen under en kamp, fordi han var svimmel.
- Der var ikke noget at rafle om, og det er selvfølgelig hårdt at skulle stoppe efter 21 sæsoners hockey og ni sæsoner på eliteplan, siger Ravn.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde