Hjerteoperation koster Juventus-stjerne en måneds pause
Sami Khedira deltog i træningen tirsdag, men måtte senere undersøges for uregelmæssig hjerterytme. Foto: Massimo Pinca/Reuters
Massimo Pinca/Reuters
Sami Khedira har gennemgået en operation efter at have fået konstateret uregelmæssig hjerterytme.
Juventus-spilleren Sami Khedira må holde pause i den næste måned efter at have gennemgået en operation mod hjerteproblemer onsdag morgen.
Tirsdag måtte tyskeren opgive at rejse med holdkammeraterne til Madrid for at spille Champions League-kamp mod Atlético Madrid.
I stedet blev han hjemme i Torino for at blive undersøgt for en uregelmæssig hjerterytme, der var blevet konstateret kort før afgang mod Spanien.
Juventus oplyser på sin hjemmeside, at indgrebet er gået som planlagt.
- Efter en kort rekonvalescens vil han være klar til at genoptage træningen inden for en måned, lyder det.
Den 31-årige midtbanespiller har haft en tung sæson og var i efteråret tvunget til flere skadespauser. Han har derfor kun været på banen i ni af Juventus' 24 kampe i Serie A i denne sæson.
Mens Khedira altså opholder sig i Torino, skal holdkammeraterne forsøge at få et godt udgangspunkt i den første ottendedelsfinale på udebane mod Atlético Madrid.
Kampen begynder klokken 21.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned