Hjerteproblemer holder Juventus-spiller ude i måneder
Schweiziske Stephan Lichtsteiner har fået konstateret hjerteproblemer og er ude af spillet i længere tid.
Juventus må undvære den schweiziske forsvarsspiller Stephan Lichtsteiner i et halvt år eller længere tid, efter at spilleren har fået konstateret hjertearytmi.
Torino-klubben forventede i første omgang, at Lichsteiner ville være ude i 30 dage, men det står altså værre til for schweizeren, som er væk fra fodbolden på ubestemt tid.
- Loven siger, at en spiller skal vente i seks måneder, før han kan vende tilbage til fodboldbanen, og man kan måle hans reaktion efter operation.
- Hjertearytmiens forsvinden skal også evalueres, siger hjertespecialisten Bruno Caru i et interview med den italienske avis Corriere dello Sport.
Ifølge Bruno Caru er der otte procents risiko for, at operationen af Lichsteiner efterfølgende vil give komplikationer, og at en ny operation derfor er nødvendig.
Lichsteiner er ikke den første Serie A-spiller, der bliver ramt af hjerteproblemer. Senest tilfælde var Jonathan Biabiany, der fik konstateret problemer med hjertet for et år siden, hvilket forpurrede hans skifte fra Parma til AC Milan.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker