Hjertestop slog fodboldtopscorer ihjel
Det var et hjertestop, som forårsagede den 27-årige fodboldspiller Christian Benitez' pludselige død mandag.
Det bekræfter angriberens klub, El-Jaish fra Qatar, på klubbens hjemmeside, efter at der har verseret flere rygter om de mulige dødsårsager.
- De officielle medicinske dokumenter fortæller, at den pludselige død var forårsaget af et hjertestop, skriver klubben ifølge nyhedsbureauet AFP.
Landsholdsspilleren fra Ecuador skrev for få uger siden kontrakt med klubben, efter at han i sidste sæson var topscorer i den mexicanske liga for Club America.
Han var også på et tidspunkt rygtet til den engelske Premier League-klub Swansea, hvor danske Michael Laudrup er manager.
Christian Benitez var i 2006 med ved VM i Tyskland, og han var en vigtig brik på Ecuadors landshold, som i øjeblikket kæmper for en plads ved VM-slutrunden i Brasilien næste år.
I alt nåede han 58 landskampe og 24 mål for Ecuador.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned