Sønderjyskes træner Michael Hemmingsen ærgrede sig efter kampen mod FC København. Han mener, effektiviteten ved hjørnespark blev afgørende for, at det var FCK og ikke sønderjyderne, som efter kampen kunne glæde sig over en sejr.
- Det var flot af FC København, at de var så effektive og laver to mål på hjørnespark. Hvis man ikke er helt koncentrerede i den slags situationer, så går det galt, og det betalte vi for i dag, siger Michael Hemmingsen.
Han kan tilmed se tilbage på en kamp, hvor Sønderjyskes midterforsvarer Anders Østli fik et fornemt hovedstød reddet på målstregen efter hjørnespark.
Efter pausen udnyttede først Cesar Santin og siden Oscar Wendt lignende situationer til at sikre sejren for topholdet. Og det var den store forskel på de to hold, som ellers gav hinanden en lige kamp, mener Michael Hemmingsen.
- Det var en rigtig god præstation af mit hold. Vi spiller direkte og det er det, man skal på denne årstid. Vi ærgrer os og er jo stadig en del af nedrykningssumpen, men der er heldigvis langt ned til stregen, og jeg regner da med, at vi redder os, siger han.
- Indtil vi er sikre på overlevelse, er det dét, det handler om, siger Michael Hemmingsen.
Inden Randers' kamp i morgen har Sønderjyske 14 point ned til randrusianerne under stregen.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde