Hjulmand efter ny nedtur: Skuffelsen fylder alt
Foto: Soren Bidstrup /Scanpix
Soren Bidstrup /Scanpix
FC Nordsjælland leverede endnu en gedigen skuffelse, da vicemestrene hjemme tabte 1-2 til FC Vestsjælland søndag eftermiddag i Superligaen.
Skuffelsen får igen træner Kasper Hjulmand til at vende hver en sten.
- Vi kigger på det 24 timer i døgnet. Jeg tror ikke, der går et sekund, hvor jeg ikke kigger efter forbedringer, både hos mig selv, hos staben og hos spillerne, siger Hjulmand.
- Det sker hver eneste dag, for vi jagter procenter over alt.
Spørgsmål: Føler du, der er noget, I ikke har gjort godt nok i trænerstaben?
- Nej, det kan jeg ikke lige sætte en finger på. Selvfølgelig er der altid noget, der falder tilbage på os, men det vil jeg gerne vente nogle dage med at sige noget om, for lige nu fylder skuffelsen alt.
Der er 14 dage til næste kamp grundet landskampspausen, og de to uger skal FCN blandt andet bruge til at få skadede spillere på højkant.
- Vi havde jo 10 skadede kvalitetsspillere, der sad og så kampen fra tribunen i stedet for at løbe rundt derinde. Der er virkelig kvalitet på lægterne, men vi har brug for tid til at gøre dem klar, siger Hjulmand.
Han så trods nederlaget til FCV visse gode momenter i søndagens kamp.
- Det var igen en kamp, hvor 80-85 procent ser rigtig fint ud, men de afgørende ting var modstanderne bedre til, siger Kasper Hjulmand.
- Vi var klar over deres kvaliteter på dødbolde. At vi lukkede et mål ind på en dødbold, kan vi måske tåle, men at vi lukkede to ind, er næsten utåleligt, og det er voldsomt irriterende. Det var en kamp, vi selvfølgelig ikke skulle tabe, siger han.
FC Nordsjælland har kun skrabet fem point sammen i de syv første spillerunder.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned