Hjulmand erstatter skadet back med Jens Stryger Larsen
Trabzonspor-spilleren Jens Stryger Larsen er blevet udtaget til det danske landshold. (Arkivfoto). Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Jens Stryger Larsen er udtaget til det danske fodboldlandshold i stedet for en skadet Victor Kristiansen.
Jens Stryger Larsen, der i første omgang ikke var udtaget til det danske fodboldlandshold, er torsdag aften blev efterudtaget.
Det skyldes en skade til Leicesters back Victor Kristiansen. Det oplyser Dansk Boldspil-Union (DBU) på fodboldlandsholdenes Twitter-profil.
- Udskiftning i truppen. Victor Kristiansen, Leicester, er fortsat skadet og har derfor meldt afbud.
- Landstræner Kasper Hjulmand har i stedet udtaget Jens Stryger Larsen fra Trabzonspor. God bedring til VK - og vi glæder os til at se dig, Stryger, lyder det kortfattet.
32-årige Jens Stryger Larsen, der tørner ud for den tyrkiske klub Trabzonspor, har spillet 49 landskampe for Danmark med tre scoringer til følge.
20-årige Victor Kristiansen har endnu ikke fået sin debut på A-landsholdet.
Danmark møder Finland 23. marts i Parken, og tre dage senere gæster holdet Kasakhstan. Det er de to første kampe i EM-kvalifikationen.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker