Hjulmand forlænger med FC Nordsjælland
Foto: Henning Bagger/ Scanpix /Scanpix
Henning Bagger/ Scanpix /Scanpix
Euforien i FC Nordsjælland efter det danske mesterskab smitter nu af på kontrakterne, og klubben har netop forlænget med tre personer uden for banen, heriblandt cheftræner Kasper Hjulmand.
Den 40-årige træner er dermed hos de kommende Champions League-deltagere de næste tre år.
- Jeg er privilegeret over at have været et sted i fire år, hvor man kan udleve sine idéer og sin filosofi med ro, selv om vi har haft modvind undervejs. Det er ikke alle trænere forundt, siger Kasper Hjulmand.
- Valget om at fortsætte er egentlig naturlig for mig, siger træneren.
Kasper Hjulmand kom til FC Nordsjælland for godt fire år siden og fungerede de første år i en rolle som assistent og coach under daværende cheftræner Morten Wieghorst.
De øvrige to kontraktforlængelser har FC Nordsjælland indgået med drivkraften bag klubbens talentudvikling Flemming Pedersen og sportsdirektør Jan Laursen.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned