Hjulmand forventer alle spillere mentalt klar til EM-kamp
Kasper Hjulmand har længe tænkt over den rette taktik til at slå Belgien. Foto: Jonathan Nackstrand/Ritzau Scanpix
Jonathan Nackstrand/Ritzau Scanpix
Humøret i den danske EM-trup er i bedring, og alle spillere synes klar til at møde Belgien, siger Hjulmand.
Det er fodboldlandstræner Kasper Hjulmands fornemmelse, at ingen af spillerne i hans EM-trup vil melde fra til torsdagens EM-gruppekamp mod Belgien af mentale årsager efter Christian Eriksens hjertestop i lørdags.
Bearbejdelsen af Eriksens kollaps skrider fremad, og Hjulmand fornemmer en større følelse af lettelse for hver time, der går.
Det siger landstræneren på et pressemøde onsdag eftermiddag.
- Timerne med gode følelser overtager mere og mere, og vi er klar til at give den en over nakken i morgen (torsdag, red.). Vi tænker selvfølgelig stadig på Christian, og vi er stadig taknemmelige over, at Christian har det godt.
- Vi vil ikke bare spille for Christian, men vi spiller for vores identitet, dem vi er, og for hele Danmark, som sammen oplevede det, som vi også har oplevet de seneste dage.
- Jeg er sikker på, at truppen melder sig klar i morgen. Som det er lige nu, så ser det ganske fint ud, og jeg føler, at vi har et godt udgangspunkt. Jeg kan kun sige, at vi er klar, siger landstræneren.
Han understreger dog også, at han har respekt for, hvis følelserne ændrer sig hos spillerne, så de alligevel ender med ikke at melde sig klar til at spille EM-gruppekampen.
Samtidig kan landstræneren også fortælle, at Robert Skov er klar til at spille kamp igen, efter at han for halvanden uge siden måtte udgå med en skade i EM-generalprøven mod Bosnien-Hercegovina.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde