Hjulmand lovpriser Okore: Han er en topspiller
FC Nordsjællands stærke midterforsvarer Jores Okore får mange rosende ord med på vejen oven på sin indsats i nordsjællændernes 0-4-nederlag tirsdag aften til Chelsea i Champions League.
Eksperter, med- og modspillere roste ham efter kampen, og FCN-træner Kasper Hjulmand er helt enig.
- Kampen taler vel egentlig for sig selv.
- Jores er kun 20 år, og han kan konkurrere på dette niveau, siger Hjulmand, der kunne se sin kropsstærke forsvarsstyrmand vinde stort set alle dueller over for Chelseas angriber Fernando Torres.
- Vi så det allerede sidste år i vores kampe mod Sporting Lissabon. Han er hurtig, han er stærk, og han er god med bolden. Han har en stor fremtid.
- Og så er det sådan med Okore, at jo større udfordring han står over for, jo mere nyder han det, siger Kasper Hjulmand.
FC Nordsjælland har med nederlaget til Chelsea nu tabt de første to opgør i gruppespillet. I gruppens anden kamp spillede Juventus tirsdag aften 1-1 hjemme mod Shakhtar Donetsk.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde