Hjulmand: Nemme kvalifikationskampe har også berettigelse
Kasper Hjulmand har hentet sin største sejr som landstræner - og Danmarks største siden 1987. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
VM-kvalifikationen er hård, selv om der undervejs venter bløde modstandere som Moldova, siger landstræner.
Det har en sportslig værdi, når de bedste landshold i Europa møder de dårligste.
Det mener landstræner Kasper Hjulmand, som søndag aften kunne se sine spillere vinde med hele 8-0 over Moldova uden at overanstrenge sig.
- Det er rigtig fint, at der er forskellige niveauer på hold i en kvalifikation.
- Et resultat som det her er ikke noget, som sker ofte. Det er fint, at der er kvalifikationskampe til et VM. Der er kun 13 hold fra Europa, som kommer med til VM, så det bliver en hård kvalifikation, siger Kasper Hjulmand.
Han bruger et frisk eksempel på et hold, der tidligere var regnet blandt de dårligste, men som nu ikke nødvendigvis er en walkover: Luxembourg.
- Luxembourg slog Irland på udebane i går (lørdag, red.), siger Kasper Hjulmand.
Som forventet ønskede Moldova at stå dybt og forsvare eget felt i Herning, og Kasper Hjulmand er ovenud tilfreds med, hvordan den danske offensiv trods de betingelser holdt legestue gennem hele kampen.
- Det er en opgave at bryde et mindre hold op. Det er en fagligt svær ting. Det handler om at få gang i bolden, og vi var på 770 pasninger i dag, og det er et højt tal, og det skaber de åbninger, der kom.
- Man skal hele tiden blive ved med at søge den næste åbning, og det gjorde vi. Det er ikke nemt at få en sejr på den størrelse, det kan man også se på Moldovas andre resultater, siger Kasper Hjulmand.
Søndagens 8-0-sejr var landsholdets største i 34 år. Tilbage i 1987 vandt Danmark med de samme cifre over Rumænien i en OL-kvalifikationskamp.
Dengang var Hjulmand 15 år, gik i 9. klasse i Auning på Djursland og spillede fodbold i Randers Freja, fortæller han.
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub