Hjulmand om DM-forsvar: Skal stramme os an
I skyggen af EM i fodbold indledte FC Nordsjælland mandag træningen forud for den kommende sæson.
Her skal klubben forsvare det overraskende danske fodboldmesterskab fra sidste sæson, og det bliver ingen let opgave, forudser træner Kasper Hjulmand.
- Vi går ind i en Superliga, der er stærkere, end den var sidst, og om muligt bliver endnu mere jævnbyrdig, siger Kasper Hjulmand til Frederiksborg Amts Avis.
- Vi spillede mange tætte kampe sidste sæson, og det bliver den næste også. Vi skal stramme os an for at fastholde vores kurve, siger træneren.
FC Nordsjælland vandt Superligaen med 68 point for 33 kampe, to point flere end de foregående tre års mestre, FC København.
Kasper Hjulmand kender fodboldens mekanismer godt nok til at vide, at det kan blive endnu sværere for FC Nordsjælland at vinde kampene i Superligaen i den kommende sæson.
- Det kan godt blive noget andet i år. Man vil altid gerne slå mestrene og dem, der har stukket næsen frem og drillet lidt. Men vi kan godt styre det med vores "mind set".
- Det forbliver det samme, og en af vores styrker var, at vi holdt roen og kunne genkende os selv, uanset hvad vi kom ind i af modgang og medgang, siger Kasper Hjulmand.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde