Hjulmand starter med Zanka og Bah i Slovenien
Christian Eriksen og Jens Stryger Larsen starter inde i Slovenien. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Jens Stryger Larsen, Alexander Bah og Mathias "Zanka" Jørgensen får chancen fra start mod Slovenien.
Fodboldlandstræner Kasper Hjulmand har til mandagens EM-kvalifikationskamp i Slovenien skiftet tre spillere ud i sin startopstilling, hvis man sammenligner med det hold, han startede med i fredags mod Nordirland.
Jens Stryger Larsen, Alexander Bah og Mathias "Zanka" Jørgensen er nye i startopstillingen, mens Joakim Mæhle (skadet), Joachim Andersen og Martin Braithwaite er røget ud.
Begge wingbacks er nye. Joakim Mæhle blev skadet mod Nordirland, og Jens Stryger Larsen får pladsen på venstre back. I den modsatte side skubbes Andreas Skov Olsen fra wingbackpladsen og op i den forreste angrebskæde. Det giver plads til Alexander Bah som højre wingback.
Landsholdsanfører Simon Kjær spiller sin landskamp nummer 126, og dermed går han op på siden af Dennis Rommedahl, der er noteret for næstflest landskampe i historien efter Peter Schmeichel.
EM-kvalifikationskampen i Slovenien er den sidste i kalenderen, før de danske landsholdsspillere går på sommerferie.
Begge hold står noteret for seks point inden opgøret, som Kasper Hjulmand betegner som en "nøglekamp i EM-kvalifikationen".
Danmarks startopstilling ser ud som følger (3-4-3):
Kasper Schmeichel - Mathias "Zanka" Jørgensen, Simon Kjær, Andreas Christensen - Alexander Bah, Pierre-Emile Højbjerg, Christian Eriksen, Jens Stryger Larsen - Andreas Skov Olsen, Rasmus Højlund, Jonas Wind.
Slovenien stiller op i en klassisk 4-4-2-opstilling. Slovenerne er uden sin skadede stjernemålmand og landsholdsanfører, Jan Oblak. Til gengæld er den lovende angriber Benjamin Sesko med fra start. Ham har Hjulmand udpeget som den farligste trussel mod det danske forsvar.
Cirka 800 danske fans ventes på plads til den udsolgte kamp på Stadion Stozice.
Opgøret i sommerlune Ljubljana begynder klokken 20.45.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker