Træner Kasper Hjulmand er både glad og ked af det, efter FC Nordsjælland torsdag spillede uafgjort 0-0 mod Sporting Lissabon i den første af to kampe om at nå Europa League-gruppespillet.
Han er godt tilfreds med at holde nullet mod de portugisiske favoritter, men ærgrer sig over, at hans hold ikke fik scoret sejrsmålet.
- Jeg er stolt af kampen. Vi vidste, vi skulle op mod et rigtig godt hold og rigtig dygtige spillere. Vi skulle spille en kollektivt god kamp, og vi fik både defensivt og offensivt vist, at vi spiller på en måde, som holder vand, siger Kasper Hjulmand.
Efter følelsen af stolthed kommer så skuffelsen for FC Nordsjællands træner.
- Vi kan tillade os at sidde og være lidt skuffede over, at vi ikke fik scoret et mål. Jeg synes også, at der blev taget et mål fra os. Der var i hvert fald et rødt kort, som ikke blev dømt, siger Kasper Hjulmand.
Han henviser til en situation i anden halvleg, hvor FC Nordsjælland fik frispark lige uden for feltet, men kampens nordirske dommer gav kun gult kort.
I kampens slutning havde FC Nordsjælland klart overtaget i kampen, men fik ikke udnyttet det til at score, og det irriterer Kasper Hjulmand.
- Det var os, der havde overskuddet til sidst, og det var os, der forsøgte at afgøre kampen.
Der er returkamp i Portugal på torsdag.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker