Hjulmands Mainz misser endnu en sejr
Den danske træner Kasper Hjulmands Mainz fik kun uafgjort hjemme mod bundholdet Stuttgart i Bundesligaen.
Den danske fodboldtræner Kasper Hjulmand og hans bundesligamandskab Mainz 05 misbrugte lørdag chancen for at spille sig ud af en pointmæssig krise.
I bundkampen mod VfB Stuttgart kunne Mainz sikre sig holdets første sejr i små to måneder, men trods føring på 1-0 ved pausen mod bundholdet VfB Stuttgart, måtte Hjulmands hold nøjes med uafgjort 1-1.
Serberen Filip Kostic udlignede for Stuttgart på et underligt målmandsdrop efter 72 minutter. Da havde han kun været på banen i to minutter.
Det lignede en aflevering ind foran mål, da Filip Kostic sendte bolden fra højre side nogle meter uden for straffesparksfeltet, og ind foran mål. Bolden ramte en Mainz-spiller på vejen og listede nærmest ind over målstregen, mens Mainz-keeper Loris Karius blot kiggede på.
Forinden havde forsvarsspilleren Johannes Geis bragt Mainz foran på et frisparksmål efter godt og vel en halv time.
Stuttgart er sidst i Bundesligaen, og spillede i første halvleg som et absolut bundhold. Gæsterne virkede dog forandret efter pausen, og fratog altså Kasper Hjulmands tropper noget, der længe lignede en sejr efter klart spillemæssigt overtag.
Shinji Okazaki var imidlertid uheldig med ikke at score bare to minutter før tid. Han modtog bolden i straffesparksfeltet efter et godt pres. Efter et enkelt træk, sparkede han, men Stuttgarts Christian Gentner stod inde på målstregen og fik stoppet bolden med brystet.
Mainz er nummer 11 i Bundesligaen med 17 point for 15 kampe. Stuttgart er fortsat sidst, nu med 13 point.
Kasper Hjulmands hold mangler at møde FC Köln og Bayern München inden julepausen.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned